Jørgen Haugen-Sørensen (født 1934)
Kunsthåndværkerskolen 1949, AutodidaktJørgen Haugen Sørensen begyndte som barn sammen med broderen Arne at tegne og senere at modellere. I de tidlige værker gik han ud fra det klassiske i et forenklet formsprog. Han fortsatte erobringen af virkeligheden i mere ekspressive dyre- og menneskefremstillinger. Centralt står især slagtescenerne som engagerede udtryk for kunstnerens opfattelse af verden som et slagtehus. Hans formsprog ændredes til abstraktioner af fabriksfremstillede teglrør, der i deres sammensætninger og titler associerer til organisk liv. I årene 1968-71 var H.S. udelukkende beskæftiget med film. Fra 1961 havde H.S. rejst mellem Paris og Verona for at benytte de italienske bronzestøberier. I 1968 bosatte kunstneren sig permanent i Italien, først i Verona og i 1975 ved marmorbruddene i Pietrasanta. H.S. var fra 1971 begyndt at arbejde i sten som travertin og marmor og senere granit. Fra slutningen af 1970erne og årene frem anvendte H.S. desuden geometriske former i kontrast til det organiske. Efterhånden blev monumentaliteten mere fremherskende, men stadigvæk med ekspressive undertoner. Udsmykningsopgaverne har været mange både i Danmark og i udlandet. Tasankara i Ankara og Huset der regner på Skt. Hans Torv i København er begge basale udtryk for balance og præcision, der sammen med brugen af rå brudflader viser H.S.´ ønske om at nå frem til en forenkling, der ligner en tilfældighed.