Erik Nyholm (1911-1990)

Erik Nyholm begyndte 1942-43 som maler og udførte sine første keramiske arbejder et tiår senere. Han blev afgørende inspireret af den personlige kontakt med Asger Jorn og flere af nøglefigurerne i Cobragruppen (Appel, Corneille og Constant), med hvem han improviserede en udsmykning i sit hus i 1948. Men først i 1960erne begyndte han for alvor at omsætte sine indtryk i et spontant, stofligt maleri, der igen blev afsæt for hans egentlige udtryksform, keramikken. Ved stadige eksperimenter med glasurerne udførte han en række keramiske arbejder, der forenede det frie maleriske udtryk med de klassiske keramiske former, fadet og krukken. Ofte gennemkrydses fadene af en strøm af smeltet glas, omgivet af jord- og gruslignende strukturer, der minder om bækkens løb gennem landskabet uden for hans værksted i Funder nær Silkeborg. I de senere år arbejdede han med meget store strukturer af skulpturel art, udført på værkstedet i Tommerup, der var etableret af en af hans tidligere elever, Esben Lyngså Madsen. Asger Jorn så N.s arbejde i forlængelse af den tradition for pottemagerbaseret kunstnerkeramik, der tog sin begyndelse med bl.a. Thorvald Bindesbøll, og fortsatte i hans egne eksperimenter i 1952-53, hvoraf nogle blev udført i N.s ovn. I 1980erne indførte N. bl.a. Bjørn Nørgaard, Lene Adler Petersen og Lars Ravn i keramisk teknik.

Værker