Sven Havsteen-Mikkelsen (1912-1999)
P. Rostrup Bøyesens malersk. 1932-33; af Oluf Høst 1932-33; Statens Kunstakad., Oslo (Axel Revold og Per Krohg) 1933-34; Kunstakad. Kbh. (Elof Risebye) 1942-43.Sven Havsteen-Mikkelsen har sit livs og sin kunsts rødder i Norden. Med en opvækst i polarforskeren Ejnar Mikkelsens hjem og med ungdommens sørejser til Færøerne, Island og Grønland blev H.-M. tidligt fortrolig med en motivkreds, som livet igennem blev hans kendemærke. Han fastholdt uanfægtet en urnordisk landskabsfortolkning, hvori den civiliserede verden endnu ikke har trukket sine destruktive spor. I sin ungdom søgte H.-M. vejledning hos Fynboerne og lærte her bl.a. at skære træsnit, en teknik han senere benyttede som illustrator til bogværker inden for nordisk litteratur. Akademitiden i Oslo, hvor han i Oldsakssamlingen studerede middelalderens stavkirkedekorationer, gav ham den første uddannelse inden for kirkekunsten. Efter rejser og ophold i udlandet slog H.-M. sig ned på Tåsinge og senere på Ærø, og herfra udgik de mange ture rundt i det danske landskab, sammen med bl.a. Martin A. Hansen, Ole Wivel og Regin Dahl. Siden halvtredserne har H.-M. været en central skikkelse inden for kirkekunsten i Danmark. I altertavler er hans evner som landskabsmaler og religiøs kunstner forenet i kraftfulde, afklarede kompositioner, ofte indpasset i eksisterende renæssancerammer. Altertavler, farvesætninger af kirkeinventar og en lang række glasmosaikker og kirkeruder, udført i nært samarbejde med sønnen, arkitekt Alan H.-M. og med glarmester Mogens Frese, er vidnesbyrd om en markant kunstnerisk indsats. I H.-M.s landskaber fra Færøerne og Island indgår bl.a. de første kristne kultsteder. Men landskaberne er altid mennesketomme. Kun i de bibelhistoriske billeder er der mennesker. Som portrætmaler er H.-M. oftest blevet inspireret af familiemedlemmerne. Han ser på modellen som på et landskab og fastholder personligheden ved en veldefineret ydre form og holdning. I alt 25 gange malede han sin hustru, Pam, som også har fået et smukt eftermæle i bogen af samme navn. H.-M. har med en urokkelig stædighed og uden leflen for tidens vekslende strømninger fulgt sine egne veje og givet os blivende billeder af nordisk natur.