Ole Find (1936-1985)
AutodidaktOle Find debuterede på KE som 18-årig efter 2 års stenhuggerlære og fik samtidig hyre som messedreng på et skib, der bragte ham til Indien, Ceylon og Burma. Et kunstnerisk barndomsmiljø, præget af bedstefaderen Ludvig Find, og af flere andre familiemedlemmers kunstneriske virke, ansporede allerede som barn F. til beslutningen om at blive kunstner. Interessen i de tidlige år samledes om portræt- og figurfremstillinger, som blev udført i cement, ler, gips, bronze og granit. Kunstnerens figurative stil udviklede sig under påvirkning af Marino Marini til en fast opbygget figurform, med skarpt optrukne kanter i alvorlige, lidt tunge menneskeskikkelser. Men fra begyndelsen af 1960erne lod F. sig oftere inspirere af marksten, hvis udtryk og form satte billedskabende ideer i gang. Denne arbejdsproces bragte ham fra det figurative mod et mere abstraherende formsprog. Han huggede den hårde granit i rundede, organiske former, ofte med menneskelige træk, og bevarede den grove, porøse overflade. Ved at beholde stenens givne form, fastholder F. præget af marksten. F. har primært arbejdet med skulptur, men har samtidig tegnet meget i en stærkt ekspressiv udtryksform. I flere år holdt han sig til sort/hvid skalaen med enkelte farvestrøg, og det var først i sine sidste år, at han begyndte at arbejde med flere farver i sit maleri.