Lis Andersen (født 1953)
Billedhugger er uddannet på Kunsthåndværkerskolen i Kolding. Hun videreuddannede sig i Italien på Institut for Keramisk Kunst i Faenza og på Kunstakademiet i Carrara.
Lis Andersen arbejder, skønt uddannet keramiker, fortrinsvis i træ og sten, som hun selv tilhugger efter at have lært i Carrara. Hendes vej er gået fra den organisk blødt formede marmor med surrealistiske associationer til det mere arkitektoniske. En rejse til Sydamerika stimulerede hendes sans for det kultiske, og det er nærliggende at sætte hendes forkærlighed for frontalitet i forbindelse med interessen for egyptisk kunst. Også venskabet med billedhuggeren Anders Brasch i Pietrasanta har sat spor. Hjemvendt til Danmark og det sønderjyske arbejder hun fortrinsvis i træ og sten. Træet er oftest gammelt tømmer. Hendes kompositioner giver associationer til portaler, totempæle (Saba) og sakrale monumenter (Den sidste rejse). Det autoritære, der kan ligge i format og frontalitet, modsiges af den sårbarhed, som er en konsekvens af mødet mellem forskellige materialer.
Værker
Ingen kunstværker