Hans Pauli Olsen (født 1957)
Robert Askou-Jensens tegnesk., Glyptoteket Kbh. 1976-78; Kunstakad. Kbh., billedhuggersk. (Villy Ørskov, Bjørn Nørgaard) 1979- 87.Hans Pauli Olsen arbejder i sine skulpturer med mange materialer, men leret spiller en central rolle. Modelleringen er ujævn og knudret, den bærer kunstnerens fingermærker. Frem for alt er mennesket tema og motiv for denne kunstner, men mennesket er ikke universets midtpunkt, kunstværket er ikke en direkte afbildning af mennesket. Billedet, som forestiller et eller andet, er en illusion, og O. vælger at arbejde med netop denne illusion. O. kommer bag om tingene, til en ny virkelighed, ved at modellere spejlinger, skyggebilleder, det, som er uvirkeligt, tænkt. Spejlingen foregår tit om en vandret flade, således at figuren står på hovedet. Tilskueren får en forestilling om, at figuren spejles i vand. Men undertiden er der bølger i vandet, der giver bevægelse i spejlbilledet og tilføjer formen nyt liv. O. modellerer mørket, skygger får volumen. Størrelsesforholdene er overraskende, markante størrelsesforskelle pointeres. O. har arbejdet med flere ideer, prøvet kræfter på konceptkunsten og eksperimenteret med farvede skulpturer og nonfigurativ form. Han har arbejdet konstruktivistisk, anvendt materialer som aluminium og jern, men vender stadig tilbage til leret og det figurative. Han bruger hyppigt sin egen krop som element i kunstværket. Det formelle udgangspunkt er den klassiske billedhuggerkunst, traditionen fra renæssancen. En tråd overtages fra Rodin. Men O.s skulpturer forestiller, som han selv påpeger, ikke mennesker, men figurer, der træder i deres sted. Vi kan måske kalde dem mytiske. O. arbejder lejlighedsvis som grafiker og tegner.