Hanne Varming (født 1939)

Varming kom ind på Kunstakademiet i København (1958-65), hvor hun af Gottfred Eickhoff og Mogens Bøggild blev uddannet i den traditionelle billedhuggerkunst med basis i antikken og menneskekroppen.

Hanne Varming var tidligt klar over, at hun ville bruge sine kreative evner i kunstnerisk retning. Hun blev ansat på Den kgl. Porcelainsfabrik, hvor billedhuggeren Knud Brøndsted tog sig af hende. Han åbnede også sit hjem for hende, så hun både fik undervisning og kom ind i et kunstnerisk stimulerende miljø. På Kunstakademiet blev hun undervist i den naturalistiske billedhuggertradition med forbillede i antikken og med mennesket som motiv. De skulpturelle øvelser omhandlede tyngde og balance, hvordan detaljen stod i forhold til den rytmiske helhed, og hvordan overfladens lys-skygge virkninger spillede med i helheden. Hvad V. fik med fra undervisningen på Akademiet, har hun gjort brug af siden. Hendes force er et skarpt blik for de skulpturelle motiver i hverdagens øjeblikssituationer. Det kan være en kvinde, der går gennem parken med et barn på hoften, eller en gadesælger i Marokko. Hendes lille figur af cellisten Rastopovitch, hvor musiker og musik synes at smelte sammen, er et godt eksempel på hendes evne til at omsætte et indtryk til skulpturel form. V. har ladet sig inspirere af sine nære omgivelser i familien og vennekredsen. Der findes utallige skulpturer og portrætter af hendes fire børn under deres opvækst, ligesom gravide veninder og venners spædbørn har været model. Hendes følsomhed og indlevelse i det specifikke ved den enkelte person er stærk. Et helt specielt forhold har hun til gamle koner, et motiv hun begyndte at arbejde med, mens familien boede på Femø. Det motiv har fulgt hende i over tyve år. Snart sidder konen på en stol, en kasse eller en bænk, snart står hun i en dør, måske sammen med en anden kone. I disse skulpturer arbejder V. stærkt hen imod det forenklede, næsten karrikerende billede, med vægt på det skulpturelle formsprog. Hendes evner for at gengive en rumlig illusion i det lave relief har gjort hende til en benyttet skulptør af medaljer og mønter. Hun har også lavet skulpturer i overnaturlig størrelse og skulpturgrupper, som synes at være krøbet ned fra soklen for naturligt at blande sig med det dagligdags liv.

Værker