Frede Troelsen (født 1936)

Autodidakt

Frede Troelsens foretrukne materialer er træ og sten, men han arbejder også med tegning, collage og maleri. Centralt i T.s kunstneriske univers står tegnet med aner tilbage til egyptiske hieroglyffer og nordiske runer med blik også for kinesiske og japanske skrifttegn. I T.s billedsprog optræder et væld af tegn, der på en gang har noget genkendeligt ved sig og noget fremmedartet, spændende fra hjerte- og korslignende figurer til figurer, der bærer mindelser om kønsorganer. For ham handler det dybest set om livets gåde, fra den forunderlige forplantningsakt over livets vilkårlighed til dødens ubegribelighed. T. har en meget veludviklet materialefornemmelse, og hans behandling af sten kan deles op i to hovedgrupper. For det første naturstenene, som udvælges med største omhu, som et andet object trouvé, og bearbejdes i henhold til deres iboende billedmæssige kvaliteter, gerne med en drejning over i det organiske. For det andet granitblokke, hjemtaget fra brud på Bornholm eller i Sverige, hvor T. udnytter den kubiske form til steler eller søjleagtige formationer og besætter dem med geometriske figurer. På fornem vis benytter T. sig af forskellige grader i sin behugning inden for et og samme værk, således at kontrasterne mellem den grove grund og de fintslebne tegn trækkes maksimalt op. T.s udtryksform er beslægtet med den abstrakt ekspressionistiske, men også den rumænske kunstner, Constantin Brancusi, synes at have fascineret T. Men T.s former er mere kropsnære og erotisk betonede end førnævntes. Det samme kødelige nærvær går igen i T.s træskulpturer og -relieffer, mens han bliver anderledes æterisk i sine malerier, der primært består af enkelte sorte figurer, fæstnet på en hvidlig bund.

Værker