Elna Borch (1869-1950)

Billedhugger, som først blev undervist i tegning af sin onkel Jacob Kornerup, og derefter blev elev hos August Saabye i september 1889. Elna Borch blev derefter optaget op Kunstakademiet i København i kunstskolen for kvinder i 1891-1894. Med undervisning af både Kornerup og Saabye havde Elna Borch fået et solidt fodfæste i det klassiske formsprog.

Hun var en af de første kvindelige kunstnere, som arbejdede med større figurgrupper. En påvirkning fra symbolismens motivkreds ses især i gennembrudsarbejdet Døden og den unge pige, der er skabt over Schuberts "Der Tod und das Mädchen". I flere andre arbejder kredser hun om motiver som død og sorg med en vemodig, til tider tragisk grundstemning. I modsætning hertil står hendes righoldige produktion af statuetter med børn, unge og mytologiske figurer, der ofte er præget af både lune og humor, og som klart viser hendes tilknytning til den ældre danske billedhuggertradition. Hendes forkærlighed for det groteske kan ses både i hendes dekorative arbejder og i tegningerne. B. har desuden udført en del portrætter og gravmonumenter.

Værker