4.10-19.10.2025.

UMAGE

7 kunstnere udstiller i Palæfløjen

UMAGE. 

En udstilling med fem malere, en kunstfotograf og en skulptør.

 

Fernisering: lørdag den 4. oktober kl. 15-17
Entre: Gratis adgang
Åbningstider: Tirsdag til søndag kl. 11-15
Udstillingsperiode: 4. oktober til og med 19. oktober 2025

 

Josephine Ernst - Kunstfotografi
Jeg er uddannet som scenograf fra Skolen for Brugskunst 1978 og arbejdede på div. teatre i de efterfølgende 20 år. Herefter har jeg koncentreret mig om mine egne »scener« med at lægge flere lag ind i mine egne fotografier og derved fortælle nye historier. Jeg har desuden både udstillet og været censor på Charlottenborgs Forårsudstilling op gennem 80’erne samt udstillet ca. 300 gange siden hen i både ind- og udlandet. Mine billeder viser en iscenesat virkelighed. Realismen ophæves ved at sammenlægge to forskellige verdener og der skabes en ny fortælling, samtidig med at der stadig bevares en spænding mellem lys og skygge.
Kontakt:
josephine.ernst@gmail.com
Insta: @josephineernst
https://kunstrunden.dk/josephine
tlf.: 22 25 36 60

 

Ann-Marie Sofie Højgaard - Maleri
Modtaget tegneundervisning på Det Fynske Kunstakademi. Herefter uddannet som skuespiller fra Odense Teaters Elevskole. Jeg oplever kunsten som en måde at leve på, tænke på, være i verden på og er inspireret af alt det liv, vi er sammen om at leve. Interaktionen mellem os, følelser og sanser, der mødes ultra kort, ligesom i livslange bekendtskaber. Teknisk går jeg i ”De gamle mestres” fodspor, med mange gennemsigtige lag oliemaling. Når der figurerer et lille kranie på mine værker, er det en reminder om, at alt det liv, vi er sammen om at leve, også bærer døden i sig. I den erkendelse er livet dyrebart.
Kontakt:
annmariehojgaard@gmail.com
Insta: @ann_marie_sofie
tlf.: 21 64 09 52

 

Jan Tholin - Maleri Audidakt.
Jeg har boet i udlandet i store dele af mit liv, hvilket har hjulpet mig med at se tingene i et andet lys og sætte dem i perspektiv. Der er ingen tvivl om, at det også har formet den måde, jeg udtrykker mig på lærredet. Indiens klare farver, Norges dramatiske landskaber til Danmarks smukke kyster, alt dette har påvirket mit arbejde. Jeg arbejder udelukkende med akrylmaling og næsten altid på kvadratiske lærreder. Mine værker er abstrakte og nonfigurative. Ved at bruge malerknive, pensler og spatler af gummi og silikone sætter jeg processen i gang, der får malerierne ud "over stregen".
Kontakt:
jananderstholin@gmail.com
Insta: @j.tholin_paintings
FB:jantholinpaintings
www.jantholin.com
tlf.: 20 76 50 82

 

JuditOxlund - Akvarel
Udannet hos maleren Allan Stabel 1989-93. Udstillet bl.a. i Dronninglund Kunstcenter, på en international akvareludstilling i Bolgna i 2024 og i en hel del kunstforeninger. Jeg starter ofte med at male akvarel intuitivt og lægger så struktur indover gradvist. Jeg arbejder i en motivverden, der kredser fabulerende om konkrete oplevelser og underbevidste konstellationer mellem mennesker, væsner og dyr - ofte med et islet af finurlighed og humor.
Kontakt:
oxlund.judit@gmail.com
Insta:JOX123 
tlf.: 24 24 73 96

 

Torben Bjerregaard Nielsen - Skulptur o.a.
Jeg er autodidakt. Har deltaget i en lang række kurser indenfor div. keramikgenre. Har deltaget i ind- og udland samt på tre censurerede udstillinger (BkF-pointgivende). Det er altid verden omkring mig og de store problematikker, som optager mig. Derfor udfordrer jeg leret, for at få belyst de mange vinkler ved de forskellige temaer. En kamp med leret. Hvem vinder?
Kontakt:
ildogsjæl@hotmail.dk
Insta: @torbenceramics
FB: Ild og sjæl
tlf.: 60 85 27 78

 

Dorthe Friis Christensen - Akvarel
Igennem 25 år har jeg forsøgt at udforske akvarellens uudtømmelige muligheder for at udtrykke mig kreativt, æstetisk og sjovt. Har været på utallige kurser i ind-og udland, og jeg udstiller jævnligt i kunstforeninger og gallerier. I København er jeg fast tilknyttet Galleri Krebsen. Motiverne kan være mange, og malemæssigt har jeg bevæget mig fra den rene, mere naturalistiske akvarel, til en mere legende og eksperimenterende tilgang til maleriet, som nu også indbefatter akryl og mixed media.
Kontakt:
dfcollage@hotmail.com
Insta: @dfcollage
www.dorthefriiscollage.dk
tlf.: 61 68 93 63

 

Regina Kanta - Maleri
Modtaget undervisning af Carla Westphal gennnem syv år. Jeg arbejder i minefeltet mellem det indre – det psykologiske og det ydre – de subjektive oplevelser. Jeg arbejder i flere lag både rent teknisk, men også i overført betydning. Jeg maler hovedsagelig abstrakt og figurativt med farverige kompositioner. Jeg arbejder med akryl på lærred og papir.
Kontakt:
regina@kanta.dk
www.reginakanta.com
Insta: @r.kantaart 
tlf.: 28 96 21 60