Ludwig van Beethoven
I anledning af Beethovenåret afholder Roskilde Kunstforening i samarbejde med Folkeuniversitetet to dobbeltforelæsninger lørdag den 1. februar fra kl. 12.30-17.00 med indlagt pause af en halv times varighed. Det finder sted i Palæfløjen, Stændertorvet 3, C.
Det er tidligere docent i musikhistorie og -teori, Peter Wang, der holder forelæsningerne. Peter Wang har igennem 90’erne og 00’erne gennemført utallige kurser om komponister, temaer og epoker inden for den klassiske musik og operaens områder på Folkeuniversitetet i Roskilde. Nu vender han tilbage, og der er noget at glæde sig til.
Peter Wang beskriver forelæsningerne på følgende måde: I 250-året for Beethovens fødsel er der god grund til at gøre status over den komponist, der uden sidestykke har haft størst betydning for musikhistorien efter Den franske Revolution. Med udgangspunkt i de store klassikere, Haydn og Mozart, tilfører Beethoven musikken en hidtil uhørt udtrykskraft og et musikalsk ”mind-set”, der i usædvanlig grad korresponderer med det moderne Europa. Allerede i samtiden blev det sagt, at det, som Napoleon var i politikken, og Hegel i filosofien, det var Beethoven i musikken.
I disse forelæsninger skal vi lytte nærmere til, hvad dette drejer sig om.
Vi vil i særlig grad lytte til afsnit af 1., 3., 5., 6. og 9. symfoni.
Pris og tilmelding
Pris: 150 kr. pr. deltager
Max. Deltagerantal er 25 personer efter først til mølle-princippet.
Tilmelding: UDSOLGT - vi henviser til venteliste
Yderligere oplysninger: Wedell Naumann, naumann.wedell@gmail.com , 20254556
Venteliste
I tilfælde af at arrangementet er udsolgt har du mulighed for at tilmelde dig en venteliste