med billedkunstner Henning Tais Hedin

Mellem drøm og virkelighed

Udstillingen vises fra 10.08 til 8.09.2024

Mellem drøm og virkelighed

En udstilling med værker af billedkunstner Henning Tais Hedin.

Til dem der ikke kunne deltage i kunstneraftenen tirsdag den 27. august kl. 19, er her tv-indslaget fra Roskilde Lokaltv med Henning T. Hedin: klik her

Fernisering: Lørdag den 10. august kl. 12

Udstilling: fra 10. august til og med søndag den 8. september 2024

Åbent: Tirsdag til søndag kl. 11 til 15.

Entré: Gratis

Henning Tais Hedin beskriver bevæggrunden for sin kunst således:

"Genstandens inderste væsen har altid fascineret mig. I mine skulpturer søger jeg ofte at forenkle tingene ned til en slags urform - noget minimalistisk og kompakt - med et indre liv præget af styrke og harmoni. Min udtryksform går fra det abstrakte til det nonfigurative. Inspirationen henter jeg fra naturen, mytologien og rejser i Europa, Asien, Afrika og Syd- og Nordamerika. For at åbne beskuerens sind bruge jeg som oftest en æstetisk indfaldsvinkel til mine værker. Mit foretrukne materiale er det rå stentøj, fordi det passer til mit rustikke formsprog.

 

Om Henning Tais Hedin
Født i 1947 og voksede op i et hjem præget af æstetik og kreativitet, idet faderen var arkitekt og moderen billedhugger.
Efter studentereksamen blev han optaget på arkitektskolen ved Det kongelige Akademi for de Skønne Kunster, hvor han studerede fra 1966 -1970 og lærte en del om form og farver. Sideløbende arbejdede Henning som billedhugger og debuterede som autodidakt billedkunstner i 1970 på POEX70 - en udstilling med meditativ kunst i Den Fries Udstillingsbygning. Efter at have udstillet på Charlottenborgs Forårsudstilling 1971, 1974, 1975, 1976, 1977, 1980, 1981 både som grafiker og billedhugger, blev han medlem af B.K.F. (Billedkunstnernes Forbund), og Dansk billedhuggersamfund.
Henning har fremstillet skulpturer, kunsthåndværk, plakater, bogillustrationer, børnebøger, linoleumssnit og i de senere år en del malerier.
Som arkitekt har Henning indenfor industriel design især arbejdet med lamper.