Lysglimt- grønlandsk kunst i Palæfløjen
Udstillingsperiode:14. 9 - 13. 10 2019
Grønlandsk kunst i Palæfløjen
Lørdag den 14. september var der fernisering af ny udstilling, LYSGLIMT, med grønlandsk kunst. Til ferniseringen kom bl.a. den grønlandske musiker, Aviaja Lumholt, og optrådte med grønlandsk trommedans.
Hovedudstiller er Naja Abelsen, tegner, maler mm. Naja har både danske og grønlandske rødder. Hun er født i Nordjylland i 1964, men har tilbragt hele sin barndom i Grønland. I dag bor hun på Ærø, men interessen for det grønlandske er stadig intakt, hvad man kan se i hendes valg af temaer fra den grønlandske natur og mytologiske verden.
For Naja har blyanten altid været hendes foretrukne medium. De tidligste tegninger er dyremotiver. Siden har hun også interesseret sig for det mere komplicerede menneskelige, - drømmeverdenen og underbevidstheden i det hele taget. De vigtigste hovedmotiver er:
Sammen med Naja udstiller en yngre kunstner, Martin Brandt Hansen, et antal keramiske skulpturer. For begge kunstnere gælder det, at de henter inspiration fra inuit-kulturen og dens spirituelle univers.
Om sig selv skriver Martin:
” Jeg er født og opvokset i Nuuk, og flyttede i 2014 til København. Har i år færdiggjort min Bachelor og Fine Arts fra Det Kgl. Danske Kunstakademi. Mine keramiske skulpturer er lavet med inspiration fra moderne grønlandsk metalrock, og har ligeledes rødder i mytologier fra inuitkulturen. Farverne i mine glasurer er inspireret af elementerne fra den rå grønlandske natur, fra klima og bjergarter.”
Fra ferniseringen
Fotograf: Rikke Zeuner