Medlemstur
Hermed indbydes medlemmer af Roskilde Kunstforening til en Kunsttur til Odsherred den 5. oktober 2021.
Pris for deltagelse. 600 kr.
Heri er inkluderet bustur, frokost mm og entrebilletter og guider.
Turens forløb:
8.30 Afgang fra Stændertorvet
9.30 Odsherred kunstmuseum, Asnæs
11.15 Huset i Asnæs*
12.15 Stop ved ”Porten til bronzealderens solvogn”
12.45 Frokost Hempels glasmuseum
14.15 Rundvisning Hempels glasmuseum
15.45 Hjemtur
16.45 Ankomst Stændertorvet


På Odsherreds Kunstmuseum kan man blandt andet opleve landskabsmalerier og portrætter malet af kunstnere fra den lokale kunstnerkoloni, det er dem vi kalder Odsherredsmalerne. En af dem Karl Bovin (1907-1985) sagde: „Vi opgav konditoriet og begyndte at bage grovbrød af det lokale mel... Vi ville lave gode billeder, som alle og enhver kunne forstå. En selvforklarende kunst...“ De var optaget af livet, lyset og landskabet.
Jørgen Hempel (1896-1986) var en succesrig fabrikant, der blandet andet producerede skibsmaling. Han grundlagde og overdrog til offentligheden Anneberg glasmuseum. Museet indeholder mere end 1000 glas, hvoraf en tredjedel er fra oldtiden. Der er ægyptiske flasker fra 1500 f.Kr. Og der er helt moderne glaskunst. Hempels glaspris uddeles hvert år til en dansk glaskunstner, som har gjort sig særligt bemærket.
På Anneberg glasmuseum er der en udmærket restaurant. En frokostanretning og en medfølgende drikkevare (et glas vin, øl, vand etc.) er med i prisen.

Billede: Ellen Krause: Barn i seng. Kaj Ejstrup: Husmandssted ved Skamlebæk. Odsherreds Kunstmuseum
På Odsherreds Kunstmuseum kan man blandt andet opleve landskabsmalerier og portrætter malet af kunstnere fra den lokale kunstnerkoloni, det er dem vi kalder Odsherredsmalerne. En af dem Karl Bovin (1907-1985) sagde: „Vi opgav konditoriet og begyndte at bage grovbrød af det lokale mel... Vi ville lave gode billeder, som alle og enhver kunne forstå. En selvforklarende kunst...“ De var optaget af livet, lyset og landskabet.
Tilmelding sker efter et ”først til mølle” princip og skal ske inden 16. september 2021 via tilmeldingsformular.
Der åbnes op for tilmelding den 25. august 2021 via nedenstående link
Tilmelding betragtes som bindende, når beløbet er indbetalt til:
Reg.nr. 1551
Kontonr. 1129791
(husk at skrive Odsherred og dit navn).
*OBS.
Desværre kan vi ikke komme ind på Malergården som oprindelig planlagt. Den skal restaureres og have nyt tag. I stedet besøger vi ”Huset i Asnæs”. HUSET i Asnæs er et kunstnerejet og kunstnerdrevet udstillingssted, som har eksisteret siden 1973. HUSET viser hvert år 9 udstillinger med samtidskunst både af lokale kunstnere og kendte danske og nordiske samtidskunstnere samt kunsthåndværk af høj kvalitet.