Foredrag om Le Corbusier

Flemming Bo Andersen taler om Le Corbusier

den 28. marts 2023 kl. 19-21

Tirsdag den 28. marts 2023 kl. 19-21 arrangerer kunstforeningen et foredrag, hvor Flemming Bo Andersen taler om Le Corbusier.

Le Corbusier er blevet kaldt "århundredets arkitekt". Næppe nogen anden arkitekt i det 20. århundrede har haft så stor indflydelse på sin samtid. De fleste arkitekter er direkte eller indirekte påvirket af ham og hans ideer. Det gælder også i de nordiske lande, hvor arkitekter som Alvar Aa1to, Gunnar Asplund og Jørn Utzon står i gæld til ham.

Dertil kommer at Le Corbusier ikke blot var en banebrydende arkitekt og byplanlægger, men også en fremragende maler, billedhugger og grafiker, en glimrende skribent, en begavet agitator og debattør, samt en original samfundsreformator.

Han efterlod sig ved sin død 32.000 tegninger, 6000 skitser og flere hundrede malerier, skulpturer og grafiske blade, som nu er samlet i Fondation Le Corbusier i Paris - foruden hvad der findes i museer og private samlinger.

For øjeblikket befinder Flemming Bo Andersen sig i Jørn Utzons hus på Mallorca, hvor han finansieret af Statens Kunstfond beskæftiger sig med et projekt om forholdet mellem Utzon og Le Corbusier og deres korrespondance i forbindelse med operahuset i Sidney. Dette vil han også komme ind på i foredraget.

Tid og sted:

Palæfløjen  - Roskilde Kunstforening.
Tirsdag den 28. marts 2023 kl. 19-21.

Tilmeldingsformular: Klik her
Der kan kun tilmeldes én person ad gangen.
Max. deltagerantal er 40 personer efter først til mølle-princippet, og det er kun for foreningens medlemmer.
Pris: 100kr.

Arrangementsansvarlig:
Wedell Naumann, 20254556, naumann.wedell@gmail.com