Roskilde Åben 2022

En censureret udstilling

Udstillingsperiode 12. november til 11. december

Roskilde Åben 2022

Censureret udstilling

Hvad kan tilmeldes Roskilde Åben 2022

Maleri, akvarel, grafik, tegning og collage, foto, skulptur, keramik, vævning, glas, m.v. Der er ingen grænser for materialer.

(Link til tilmelding findes sidst i orienteringen).

Antal: 4 værker pr. kunstner og KUN en tilmelding pr. kunstner (penge returneres ikke, hvis man har lavet flere tilmeldinger og det er den første betalte tilmelding der gælder).

Krav til værkerne

  • Værkerne skal være til salg på udstillingen
  • De skal være udført inden for de seneste to år
  • De må ikke tidligere have været udstillet i Roskilde eller indsendt til censurering ved Roskilde Åben.
  • Alle værker skal være klar til ophængning/opstilling. Malerier evt. i blindramme. Vægværker, der ikke har funktionelle ophæng, vil blive afvist.
  • Våde værker vil blive afvist.
  • Fritstående arbejder (skulptur o.s.v.) kan indleveres med podium.
  • Størrelser:
    • Billeder til ophængning på væg må ikke måle over 125 cm. På nogen led. Målene er inklusive ramme. Der må ikke bruges glas!
    • Skulptur, hvor selve værket indleveres, må ikke veje over 50 kg. Større skulpturer kan ”indsendes” ved, at der indsendes fotos af værket/værkerne. Hvert værk skal være fotograferet fra 3 forskellige vinkler. Billederne skal være papirbilleder i format mindst 10x15 cm. NB: Censureringen af værkerne foretages derefter udelukkende på basis af de fremsendte fotografier.
  • Kunstnernavn, værknummer og titel skal skrives på en mærkat, som påklæbes hvert værk. Det er kunstnerens ansvar at sørge for at mærkater med disse oplysninger, er på hvert enkelt værk ved indleveringen. Disse oplysninger bruges også på tilmeldingsblanketten (se nærmere herom senere) og de skal stemme 100% overens ellers vil værket blive afvist.

 

 

Vigtige datoer!

    Tilmelding og anmeldelse af værker:   Senest fredag den 7. oktober kl. 12

    Indlevering af værker til censurering:
    Mandag den 31. oktober kl. 14-19 & Tirsdag den 1. november kl. 10-19
    (Værker indleveret efter denne dato vil ikke indgå i censureringen)

    Resultat af censurering tilgængeligt på tilsendt link: Den 4. november kl. 9

    Afhentning af ikke antagne værker:  
    Mandag den 7. november kl. 10-16 & Tirsdag den 8. november kl. 10-19
    (Ikke rettidigt afhentede værker henstår på eget ansvar indtil 13.01.23)

    Invitation til fernisering kan downloades fra hjemmesiden:
    Fra fredag den 4. november kl. 9

    Fernisering: Lørdag den 12. november kl. 12

    Udstillingsperiode: Lørdag den 12. november til søndag den 11. december 2022.

    Udstillingen er åbent: Tirsdag til søndag kl. 12 til 16.

    Afhentning af solgte værker: Søndag den 11.12.22 kl. 15.30-16.00
    eller efter aftale med kontoret på 46 32 14 70.

    Afhentning af udstillede og ikke solgte værker: Tirsdag den 13.12.22. kl. 10-19
    INGEN UDSTILLEDE VÆRKER MÅ FJERNES FØR UDSTILLINGENS SIDSTE DAG KL. 16

    Ikke afhentede værker: Alle indleverede værker (antaget såvel som ikke antaget),                
    der ikke er afhentet inden 13.01.23, tilfalder Roskilde Kunstforening,
    som herefter har råderet over værkerne.

 

Tilmelding og anmeldelser

Tilmeldingen og anmeldelsen foregår kun DIGITALT via en formular på vores hjemmeside.

Tilmelding foregår nederst på siden via det gule link.

Det er VIGTIGT, at kunstnernavnet på tilmeldingen stemmer overens 100% med navnet på det mærkat, der skal sættes på værket. Værker, hvor dette ikke er tilfældet, vil blive afvist.

Gebyr for gyldig tilmelding

Gebyr for at tilmeldingen er gyldig er kr. 350. Gebyret giver ret til at anmelde 4 værker.

De 350 kr. skal indbetales samtidig med tilmeldingen, som er senest den 7. oktober 2021 kl. 12. Tilmeldingen er først gyldig når gebyret er Kunstforeningen i hænde!

Gebyret indbetales på reg. Nr. 9570 kontonr. 1129791

Ved betalingen skal overførelsen mærkes på følgende måde:

RÅ, kunstnerens efternavn og fornavn.

Det er meget vigtigt – ellers kan vi ikke se hvem der betaler hvad!

 

Vejledning til formularudfyldning

  • Der kan ikke rettes i tilmeldingsformularen, når man har sendt sin tilmelding! Priser, titler m.v. skal derfor være ”rigtige” i det øjeblik man tilmelder sig. Dette for at undgå fejl i de videre procedurer.
  • Felter, der er mærket med en stjerne, SKAL udfyldes.
  • Under værkmål skrives målene i cm. Drejer det sig om en skulptur, så skrives vægten i kg. I samme felt.
  • Værdien på værket ved eksempelvis kr. 3.000,00 skrives:

3000 (uden punktum og kr. angivelse)

  • Når man har udfyldt, så trykker man på ”send” og får omgående et vindue, hvor indsendelsen bekræftes. Ligeledes får man automatisk en kvittering i sin mailbakke.
  • I kvitteringsmailen får man et link til tilmeldingen. Dette link skal KUN bruges, når man skal have resultatet fra censureringen.
  • VIGTIGT: fra den 7. oktober vil linket i tilmeldingsmailen være deaktiveret indtil censureringen er afsluttet. Linket aktiveres igen den 4. november kl. 9.00, når censureringen er afsluttet.
  • Skulle man være nødt til at aflyse, sendes en mail til info@roskildekunst.dk eller ring til kontoret på 46 32 14 70, som foretager det fornødne.
  • Tilmeldingsgebyret vil ikke blive refunderet i tilfælde af forfald eller hvis man har sendt flere tilmeldinger. Kun den første tilmelding gælder.


Censureringen
Censureringen finder sted fra onsdag den 2. november til og med torsdag den 3. november 2022.

I år er censorerne billedkunstner Maria Torp, keramiker Lea Nordstrøm samt billedhugger Peter Hesk Møller.

Fredag den 4. november kl. 9.00 kan man se resultatet af censureringen ved at klikke på linket i bekræftelsesmailen, som man modtog, da man tilmeldte sig.


Antagne værker
Der skal betales 50 kr. pr. antagne værker, som er et ophængningsgebyr.

         Ophængningsgebyret betales på reg. nr. 9570 konto nr. 1129791

Ved betalingen skal overførelsen mærkes på følgende måde:

               RÅ, navn, efternavn, værknummer og titel.

Betal først når du er sikker på, at et eller flere af dine værker er antaget!

Fernisering
Roskilde Kunstforening arrangerer lørdag den 12. november 2022 kl. 12 en fernisering af udstillingen, og regner det for en selvfølge, at alle antagne kunstnere deltager i ferniseringen. Der er gratis adgang for alle. Roskilde Kunstforening følger myndighedernes retningslinjer ang. Covid19. Såfremt de har ændret sig vil der taget højde for dette.

Invitation til ferniseringen
Roskilde Kunstforening udsender ferniseringsindbydelser til en bred kreds.
En kopi af indbydelsen til fernisering kan hentes her

Præmiering
Blandt de antagne værker udpeger censorerne 3 værker, der modtager henholdsvis en 1. pris (kr. 2.500), en 2. pris (kr. 1.500) og en 3. pris (kr. 1.000). Desuden uddeles der erhvervspriser, også udpeget af censorerne.

Salgsafgift
Roskilde Kunstforening tager en salgsafgift på 33% af katalogprisen på værker solgt under udstillingen.

Yderligere oplysninger kan indhentes på
Telefon 46 32 14 70 (tirsdag, torsdag og fredag kl. 10-13)

Eller mail: info@roskildekunst.dk

Tilmelding til Roskilde Åben 2022 er nu lukket

Med venlig hilsen

Roskilde Kunstforening

Jes Nysten
Formand

 

Download retningslinjer som pdf - klik her