Udstillingen Alt er i bevægelse præsenterer værker af Kirstine Vaaben og John Olsen og viser forskellige tilgange til den organiske verden samt en fælles optagethed af naturens forekomster.
Kirstine Vaabens kunstneriske praksis omfatter en række forskellige medier som skulptur, tegning, akvarel, collage, foto og udsmykninger i det offentlige rum.
På udstillingen vises Kirstine Vaabens store tegninger i kul, pastel, blyant, og serier af relieffer med aftryk af tørrede planter i gips. Samlinger af tørrede planter og andre materialer i ophængte skulpturer. Skulpturer i ler, gips, bronze samt collager og fotogravure. Der vises nye serier af akvareller og tegninger. Udstillingen indeholder både nye og ældre værker, som ikke har været vist før og viser en bredde og interesse for at bruge forskellige materialer. Materialerne bærer indholdet med sig sprogløst.
Udstillingen viser også et udvalg af papirarbejder af John Olsen som Kirstine Vaaben har udvalgt. Det drejer sig om værker på papir i kul, pigment og tusch. Disse værker vil hænge i et rum for sig.
Omkring ideen med at vise de to kunstnere sammen skriver Kirstine Vaaben: Min tanke om udstillingen, da jeg blev spurgt, om jeg ville lave en udstilling med John Olsens og mine værker, var, at der er en fælles interesse for tegning og collager i store formater og en interesse for objekter fundet i naturen.
Udstillingen har været planlagt længe, så det er med stor glæde, at vi nu endelig kan byde velkommen til Alt er i bevægelse i Palæfløjen.



Kirstine Vaaben er uddannet fra Det Kongelige danske Kunstakademi i 1997, hvor hun gik hos Vibeke Mencke Nielsen, Morten Stræde og Bjørn Nørgaard på henholdsvis Billedhuggerskolen Charlottenborg og Grafisk Skole.

2019 Det flydende Landskab, Banja Rathnov Galleri og Clausens Kunsthandel
2018-19: Wunderkammer, flydende form, Esbjerg Kunstmuseum, Esbjerg
2017: Store Formater-Kloge Hænder, Clay Keramikmuseum, Middelfart
2015: Papirarbejder og Skulptur, separat, Clausens Kunsthandel, KBH
2014: Udsmykningsopgave til det ny bibliotek på Syddansk Universitet i Odense
2011: Det andet Rum, separat, Clausens Kunsthandel, KBH
2009: Til Vægs, Kunsthal Charlottenborg, KBH
2006: Krydsfeldt Naturligt, Trapholt
2005: Højde, Bredde, Dybde, Galleri Susanne Ottesen, KBH 
2004: Malm 1, Malmø Konsthall, Sverige
2004: Sculpture and drawings, projectroom, DCA Galleri, New York, USA
2000: Separatudstilling, Overgaden, KBH
Legater:
Arbejdslegat Statens Kunstfond 2004, 2005, 2006, 2017, 2018, 2019
L.F Foghts Fond, 2010, 2015, 2017, 2018
Anne Marie Telmanyi født Carl-Nielsens Fond, hæderslegat 2012
Ole Haslunds Kunstnerlegat, hæderslegat 2011
Edquard Eggerlinges Fond, Akademiraadet 2017
Prins Jørgens legat, Akademiraadet 2013
Gerhard Hennings Billedhuggerlegat 2010
Præmiering Statens Kunstfond for Ringstedgalleriet, 2007
Præmiering Statens Kunstfond for Overgaden, separat, 2000