Nyt samarbejde med Roskilde Kongrescenter

Kunsten tager plads i Roskilde Kongres- & Idrætscenter

Nyt samarbejde med Roskilde Kongrescenter

KUNSTEN TAGER PLADS I ROSKILDE KONGRES- & IDRÆTSCENER
"Dristige penselstrøg og legende farver er kommet på tapetet i Roskilde Kongres- og Idrætscenter – eller snarere på væggene. I vores vandrehal, der fungerer som foyer til Sal A, er der nemlig rykket malerier af lokale kunstnere ind – noget vores mere end 500.000 årligt besøgende fremover kan nyde godt af. Initiativet om at skabe et nyt udstillingsvindue for den lokale kunst er skabt i et samarbejde mellem Palæfløjen Roskilde Kunstforening og Roskilde Kongres- og Idrætscenter. Foreløbigt er der planlagt tre til fire udstillinger i år, og endnu flere er på vej i 2024". (Af

Læs hele artiklen fra Roskilde Kongres Center her

Overblik over udstillere:

  • Gitte Sort - januar til marts 2023
  • Sonja Nisgaard Kristensen - april til august 2023
  • Lone Sjølund - september til november 2023
  • Elisabeth Windelin-Haslund - december til februar 2024

 

Læs mere om samarbejdet her

Januar - marts 2023: Gitte Sort udstiller

Søndag den 22. januar var der reception for Birgitte Sort, der har haft sine værker hængende i starten af året.

September - november 2023: Lone Sjølund

Jeg er meget spændt på, hvordan kongres- og idrætscenterets besøgende reagerer på mine værker. Forhåbentlig vil de store formater, som jeg arbejder i, tiltrække sig opmærksomhed. I dag har vi alle så travlt, og det at stoppe op, registrere og reflektere over noget er blevet en mangelvare. Måske kan mine værker, og de farver jeg arbejder med, blive et tiltrængt stop – på vej fra et sted til et andet, eller bare en mental pause’ fortæller kunstner Lone Sjølund.

Lone Sjølunds værker kan opleves fra september-november i vandrehallen i Roskilde Kongres- og Idrætscenter.

December 2023 - februar 2024: Elisabeth Windelin-Haslund

Som led i Roskilde Kunstforenings aftale om udstillinger i Roskilde Kongrescenter på Møllehusvej, udstiller billedkunstner Elisabeth Windelin-Haslund nu en række store akrylmalerier, som kan ses de næste par måneder. Størst er et 4 meter langt “Stille vand - store land” akrylmaleri med collage.
 
"Mine akrylmalerier er intuitivt malet, inspireret af farveglæde og et landskab for mit indre blik. De udvalgte farver, stemninger, lag af rejseerindringer eller naturens linjer og mønstre, er det der fanger mig, når jeg maler. Jeg søger en balance, hvor det ikke er naturalistisk eller yndigt, men gerne mere vildt, og farverigt. Det kreative frirum maleriet giver mig, er et fint modspil til mit ingeniørjob på Risø siger Elisabeth Windelin-Haslund.

Elisabeth, der er bosat i Roskilde, er medlem i Halvcirklen, og har malerværksted på Kunstnerværkstedet på Sdr. Ringvej. Hun er en af 101 kunstnere i bogen af samme navn, som lige er udkommet.
Se mere www.malekunst.dk