KOMMENDE UDSTILLING

Det, der står tilbage. 15.08 - 13.09.

"Det, der står tilbage" med Gitte Winther og Lotte Agger

 

Fernisering: Lørdag den 15. august kl. 12.
Udstillingsperiode: 15. august – 13. september 2026.
Åbent: alle ugens dage kl. 12 – 16.
Entre: gratis.
Sted: Sukkerloftet (Roskilde Museum), Skt. Ols Stræde 3, 4000 Roskilde.

Det, der står tilbage, er titlen på sensommerens udstilling i Roskilde Kunstforening. En spændende udstilling, der er opstået i mødet mellem to kunstnere og deres leg med materialer, inspireret af relationen mellem menneske og natur.  

Gitte Winther arbejder med keramik, tekstil og elementer fra naturen i en intuitiv og eksperimenterende praksis. Hendes værker fremstår som væsner og landskaber skabt af organiske former, der synes at befinde sig mellem det genkendelige og det ukendte.
Se Gitte Winthers CV her

Lotte Agger arbejder kamerabaseret og registrerer planter, spor efter menneskelig aktivitet og organiske vækster i både natur og kultiverede miljøer. Udgangspunktet er det konkrete fotografiske billede, men gennem bearbejdning, udsnit og sammensyninger bevæger værkerne sig mod et mere abstrakt og sanseligt billedrum. Se Lotte Aggers CV her

Hvor Gitte Winther arbejder fra det abstrakte mod noget genkendeligt, bevæger Lotte Agger sig fra det konkrete mod det abstrakte. De nærmer sig hinanden fra hver sin retning, når former forandres, forskydes eller opløses.

 

       

   Gitte Winther                                                                  Lotte Agger