Vi skal alle dø! Filosofien og døden

v/ Morten Houmark-Ørsøe, cand.mag i filosofi

Nøglen til menneskets væsen og liv ligger ifølge mange filosoffer at finde i menneskets forgængelighed. Døden er et dobbeltsidet væsen. Den er på den ene side, det allermest forståelige og er også indlejret i alle kulturers ritualer. Vi ved alle, at vi skal dø og kan som regel sige det uden at skælve. Men døden er samtidig det største mysterium og hvis vi virkelig tænker over døden som vores egen, møder vi den med en nærmest ubærlig angst. Vores forhold til døden er altså fanget i mellem at være en trivialitet og en årsag til den dybeste personlige angst.

Filosofferne har på hver deres måde beskæftiget sig med døden, men et fælles udgangspunkt for dem er, at døden ikke blot ses som en trist og negativ begivenhed eller som en hændelse i en fjern fremtid, men som selve det som skal frigive livet sin mening i mens vi lever det. Det rette dødsforhold er altså selve nøglen, som kan frigive livets dybere mening. Vi skal læse uddrag af filosoffer som har beskæftiget sig indgående med forholdet til døden bla. Heidegger, Kierkegaard, Schopenhauer, Lukrets, Thoreau og Camus. Det er ikke meningen, at kurset skal være følelsesmæssigt hårdt i nogen forstand,
selvom det handler om døden. Og som sagt vil vi måske snarere end tristhed erfare, med ihukommelse af Montaignes ord
(at filosofere er at lære at dø), at vi først rigtig lærer at leve, når vi lærer at dø.

 

Sted: Byens Hus, Stændertorvet

 

8 gange - 03.02, 10.02, 17.02, 24.02, 02.03, 09.03, 16.03, 23.03 - (reserve: 30.03)

kl 14.00 til 16.00

 

Pris: 560 kr

 

Tilmelding - foredraget er udsolgt - vi beklager