Palæfløjen - Roskilde Kunstforening

ROSKILDE ÅBNE CENSUREREDE UDSTILLING 2014

Så lukker Kunsthuset Palæfløjen atter op for godtposen "Roskilde Åben", når Roskilde Kunstforening med den censurerede udstilling kan præsentere det bedste af det bedste fra nålens trange øje. De eksterne censorer, Christella BamfordPer Weiss og Lars Ravn har med omfattende hjælp af frivillige gennemgået alle 570 kunstværker, der var indsendt i år. Resultatet er en udstilling af høj kvalitet, som kan beses fra lørdag d. 22. november med sidste dag søndag d. 14. december. Roskildes borgmester, Joy Mogensen, åbner udstillingen på ferniseringsdagen, hvor også de deltagende kunstnere vil være at finde.
Hvis man vil møde censorerne, er man imidlertid nødt til at væbne sig med tålmodighed, for disse tropper først op til en særlig censorsession, som i skrivende stund er ved at blive planlagt.

Man kan læse mere her, hvor vi også har lagt et lille filmklip fra censureringen ind.

Udstilling: Roskilde Åben 2014
Kunstnere: de, der slap igennem
Sted: Kunsthuset Palæfløjen, Stændertorvet 3C, 4000 Roskilde
Periode: 22. november - 14. december
Åbningstider: ti-sø, kl. 12-16
Fernisering: lørdag d. 22. november, kl. 12-16

Mvh
Roskilde Kunstforening

Afmeld nyhedsbrev