Aktuelt i Kunsthuset Palæfløjen: Udstilling af malerier af kunstneren Bruno Ingemann
Palæfløjen d. 8. juni til d. 7 juli 2019.
Udstillingen tager sit udgangspunkt i kunstnerens egne oplevelser som tangodanser gennem mange år. Det er en undersøgelse af hvordan en tangodanser oplever musikken og dansen med kroppen: Den tætte kontakt. Bevægelse. Intimiteten. Ordløs kommunikation - mellem de to dansende og imellem de mange andre dansende par i rummet og i musikken.
Dans Tre søndage vil dansere fra Roskilde Tango henlægge deres øvetimer til Palæfløjen – og der vil være mulighed for at de besøgende bliver introduceret til dansen.
Det sker på søndagene d. 16., d. 23, og d. 30. juni fra kl 12-14 (gratis adgang).
Kunstnermøde Kunstnermøde tirsdag d. 18. juni kl 19-21 (gratis adgang).
Læs mere om udstillingen på vores hjemmeside.
|