Palæfløjen - Roskilde Kunstforening

Jorn - Den største danske modernist?

Kursus v/ kunsthistoriker Rasmus Olsen

Roskilde Kunstforening udbyder i samarbejde med Roskilde Folkeuniversitet et interessant kursus om Asger Jorn til april. Kurset vil tegne et levende billede af det rastløse geni, af levemanden og af kvindebedåreren, der altid var på farten, og sjældent blev et sted ret lang tid.

Mere om kurset:
Asger Jorn er formentlig vor største modernistiske kunstner. Han besluttede sig for at blive kunstner ret sent, og drog derpå til kunstens hovedstad Paris i 1936.
Han var i perioder den klassiske, ludfattige kunstner, der alligevel arbejdede som en gal i troen på egne evner.
Under besættelsens isolation opdagede han den forhistoriske, nordiske kunst, og efter krigen var han en af hovedkræfterne bag sammenslutningen CoBrA, som vil blive behandlet grundigt.
Påvirkningerne var mange - karrieren igennem - men han beholdt altid sit eget udtryk. Han var en enestående fornyer af dansk kunst, men gennembruddet kom aldrig i hjemlandet.

Tid og sted
4 gange: 25.04, 02.05, 09.05, 16.05
Alle dage kl 16.00-17.45
Sted: VUC, Læderstræde 4
Pris: 320 kr

Klik her for tilmelding

 

 

 

 

Afmeld nyhedsbrev