Palæfløjen - Roskilde Kunstforening

Foredrag i Palæfløjen v. kunsthistoriker Sine Krogh
Elisabeth Jerichau Baumann og den glemte engelske forbindelse

Kunstneren Elisabeth Jerichau Baumann sprængte rammerne for hvad en kvinde kunne tillade sig i midten af 1800-tallet. Hun var en udpræget kosmopolit, der med sin polsk-tyske baggrund vakte opsigt, da hendes ægteskab førte hende til Danmark. Som kunstner var hun målrettet, strategisk og dygtigt til at etablere et netværk. Da Jerichau Baumann mødte modstand i det københavnske kunstmiljø, rettede hun gennem en årrække opmærksomheden mod Victoriatidens London, der var et af periodens internationale kunstcentre. Her deltog hun ikke blot i byens udstillingsliv, hun fik også en omgangskreds bestående af prominente kunstnere og kulturpersonligheder.

Foredraget belyser et helt ukendt kapitel i Jerichau Baumanns rejseliv og giver indblik i, hvordan kunstneren navigerede i den victorianske kunstverden.

I januar 2018 udkom bogen: Breve fra London. Elisabeth Jerichau Baumann og den victorianske kunstverden, på Strandberg Publishing. Den er skrevet og tilrettelagt af kunsthistorikerne Sine Krogh og Birgitte Fink.

Foredraget finder sted:
Onsdag d. 28 november 2018 kl. 19 – 21 i Palæfløjen, Stændertorvet 3c, 4000 Roskilde
Pris for medlemmer: 50 kr.
Pris for ikke-medlemmer: 75 kr.

Tilmelding
Der åbnes for tilmelding i morgen fredag kl 10.00 via dette link
https://roskildekunstforening.dk/foredrag-i-palaeflojen-v-kunsthistoriker-sine-krogh

Der kan kun tilmeldes 1 person ad gangen
Efter tilmeldingen som er bindende indbetales beløbet via Netbank:

Reg.nr. 1551 – kontonr. 1129791
(husk at skrive Elisabeth Jerichau samt jeres eget navn)

Indbetalingen kan godt finde sted for 2 personer samtidig

Max. deltagerantal er 35 personer efter først til mølle princippet

Arrangementsansvarlig: Nina Carlberg – mobil: 41414200 – mail: nina@carlberg.dk

Afmeld nyhedsbrev