Lars von Trier

v/ Christian Monggaard, filmskribent, anmelder

Lars von Trier har igennem mere end 30 år formået at udfordre ikke bare sig selv som filmskaber, men også publikum med provokerende, morsomme, voldsomme og dybt fascinerende kunstværker. Hvad man så end mener om ham og hans film, kan man ikke nægte, at han er en af tidens – en af alletiders?! – mest spændende billedmagere, og at han i en verden, hvor så meget bliver ufarligt, insisterer på at gøre tingene på sin egen måde, mens han udvider rummet for det tilladelige. Triers seneste film, seriemorderthrilleren The House That Jack Built, er på mange måder en slags filmiske testamente, hvori han beskæftiger sig med noget af alt det, der optager ham – og så forsøger den samtidig at diskutere kunstens væsen og finde ud af, om man kan gå for langt i kunstens tjeneste. Det synes at være en god anledning til at se tilbage på Triers samlede værk, der er en udforskning af ondskab og menneskets skyggesider signeret af en stor humanist.

I samarbejde med Roskilde Kunstforening.

Sted: Palæfløjen, Det gule Palæ, Stændertorvet

 

4 gange - 16.04, 23.04, 30.04, 07.05

Kl 16.15 til 18.00

 

Pris: 280 kr

Tilmelding - klik her