Kvindelige tænkere v/ Siri McIlquham Schmidt, cand.mag. i filosofi

Den vestlige tænkning er formet af mænd. Fra Platon til Nietzsche har mænd indtaget den ledende rolle når det kom til at udvikle og udvide vores måde at forstå verden og os selv på.
Metafysikken er så at sige maskulin. Eller er den? For har Simone de Beauvoir ikke markant ændret vores måde at forstå køn på? Og hvordan ville begrebet om ondskab se ud, hvis ikke det var for Hannah Arendt?
I dag overser vi let disse kvinders filosofiske indflydelse, måske fordi de står i skyggen af mænd, måske fordi deres banebrydende tænkning i dag er vores selvfølgeligheder.

Det gør vi op med på dette kursus. Vi går filosofi- og litteraturhistorien efter i sømmene, og ser hvad den gemmer på af indflydelsesrige kvindelige tænkere. Kvinder der ikke kun har påvirket måden vi forstår kvinden og køn på, men selve mennesket, litteraturen og verden - altså vores metafysik.

Vi kommer til at gennemgå en række markante kvinders liv, men vigtigst deres tanker og virke. Vi skal diskutere og perspektivere udvalgte tekster, og undersøge hvordan vores nutidige forståelsesramme er formet af disse kvinders arbejde. Ud over Simone de Beauvoir og Hannah Arendt kommer vi blandt andre omkring Karen Blixen, Simone Weil, Prinsesse Elisabeth af Bøhmen og Virginia Woolf.

Kurset er ikke et kursus i feminisme eller feministisk filosofi, men vi vil undervejs uundgåeligt komme ind på ligestilling og kønskamp.

 

Sted: Byens Hus, Stændertorvet

10 gange : fra d. 11. september til d. 20. november (undtagen uge 42) kl 19.00-21.00

Pris: 700 kr

 

Tilmelding klik her