På denne tur bydes der på mange forskellige kunstoplevelser. Vi bor på 4 -stjernede hoteller i gåafstand til alt det vi skal se.
I Hamburg får vi omvisning i det store kunstmuseum Hamburger Kunsthalle. Her vises i år i anledning af 100 årsdagen for fremkomsten af surrealistisk kunst og i samarbejde med Centre Pompidou i Paris en helt ny og enestående sammenstilling af surrealistiske kunstnere så som Rene Magritte, Max Ernst, Salvador Dali, Paul Klee og mange andre (lånt fra hele verden) sammen med arven fra tyske romantiske malere og digtere bl.a. Caspar David Friedrich, Philip Otto Runge og Novalis og Friedrich Hölderlin.
Udstillingen hedder ”Rendezvous of Dreams”.
Der vil desuden være mulighed for bl.a. at se en Olafur Eliassons skulptur og besøge det internationale udstillingscenter Bucerius Kunst Forum eller opleve helt ny kunst i Deichtorhallen, med Haus der Fotografi og et galleri for moderne kunst i de gamle markedshaller. Museum für Kunst und Gewerbe er også absolut anbefalelsesværdigt.
Efter Hamborg kører vi mod Rendsburg, hvor vi skal besøge NordArt, et af de største udstillingssteder af nutidskunst i Europa. Her får vi dels en rundvisning, dels naturligvis tid til på egen hånd at nyde den storslåede udstilling i Carlshütte – et tidligere jernstøberi. Der er desuden store værker udstillet i den store park. Herfra kører vi mod Lübeck, hvor vi
overnatter.
Sidste kunstoplevelse på vores tur er omvisning i museet Behnhaus - Drägerhaus, en neoklassisk bygning der med interieur fra det 18. og 19. århundrede der giver et billede af livet i det lübske storborgerskab, skildret i romanen ”Buddenbrooks”. Dette museum har en
fin lille kunstsamling med værker fra forskellige perioder, bla Caspar Davis Friedrich, Friedrich Overbeck, Max Liebermann, Ernst Ludwig Kirchener og Edvard Munch.
Vi slutter formiddagen med tid på egen hånd, hvor man kan vælge at besøge et museum for en eller flere af byens tre Nobelprismodtagere: Günter- Grass- Haus, Buddenbrookhaus (Thomas Mann) eller Willy- Brandt- Haus.
23. september
Kl 7.45: Afgang med vores bus fra Fondens Bro
kl 10.45: Færge Rødby-Puttgarden (man kan købe frokost på færgen eller medbringe madpakke)
14.00: Forventet ankomst Hamburg og busrundtur (sightseeing).
15.30: Kaffepause i Speicherstadt Coffee Roastery, cafe i et af havnens gamle pakhuse. Speicherstadt er et kvarter bestående af de gamle pakhuse, hvor kaffe, krydderier, tobak, silke blev sejlet ind. Det er i dag UNESCO Verdensarv.
16.15: Derefter til fods til Elbphilharmonie Plaza, udsigtsplatform med flot udsigt over havn og by.
Sidst på eftermiddagen: Indkvartering på Hotel Henri Hamburg Downtown, Bugenhagenstrasse 21, 20095 Hamburg
Kl 18.30: Afgang med bus til middag på Restaurant ”Alt Helgoländer Fischerstube, Fischmarkt 4
(kl 21.00 bustransport tilbage til hotel.)
24. september
Kl 8: Morgenmad
Kl 9.30: Afgang fra hotellet. Vi spadserer ad Jungfernstieg langs med Binnenalster, ser bl.a. Alsterarkaden og loftskunst i Mellin-passagen(jugendstil). På Jungfernstieg 50 kan man se huset hvor modstandgruppen ”Den Hvide Rose” mødtes, og på Dammtordamm er billedhugger Alfred Krdlickas skulptur ”Ildstorm”, en del af et mindesmærke mod krig og fascisme.
kl 12.00 skal vi være i Kunsthalle, Glockengiesserwall 5. Vi får omvisning, der varer 90 min. Vi er delt i to grupper. Gruppe1) kl 12.15 og gruppe 2) kl 12.30. Efter rundvisning er der tid til selv at fordybe sig og spise frokost på egen hånd.
Kl 15.45: Vi mødes på Rathausplatz. Eftermiddagen er åben for flere muligheder. Vi ser Eliasson skulptur og kan vælge med Birgitte at besøge Bucerius Kunst Forum, som ligger lige ved rådhuset, eller med Berit at gå til Deichtorhallen (”Haus der Fotografie ”og ”Halle für aktuelle Kunst”). Man kan også tage på det flotte ”Museum für Kunst und Gewerbe. Alt indenfor gåafstand.
Aftensmad på egen hånd.
Evt opera
25. september
kl 8: Morgenmad og check-ud
kl 9.00: Afgang med bus
kl 10.45: Ankomst til NordArt i Büdelsdorf ved Rendsburg.
kl 11: Guidet tour fordelt på 3 grupper og tid på egen hånd i den store udstilling.
Kl 12.30: Frokost på Alte Meierei i skulpturparken. Efter frokost kan man fortsætte på området.
For egen regning kan man evt senere vælge købe kaffe og kage på Alte Meierei.
kl 15.30: Busafgang mod hotellet i Lübeck
kl 17.30: Forventet ankomst Lübeck og check-in på H+ Hotel H, Am Bahnhof 12-14, Lübeck
Kl 19.00: vi går til fods, en ½ times gang fra hotellet, til middag kl 19.30 på Restaurant Schiffergesellschaft, i et historisk laugshus med nordtysk køkken.
26. september
Kl 9: Morgenmad og check-ud
Kl 9.30: Lille byvandring i den historiske bykerne, som er på UNESCOs Verdensarvsliste, og kort besøg i St Marienkirche, Tysklands 3. største kirke opført i nordtysk murstensgotik. Her fandtes den berømte billedfrise Døden i Lübeck (i dag er der en kopi), to knuste kirkeklokker som minde om luftangreb 1942. Buxtehude (1637-1707) var i 40 år organist her.
kl 11: Omvisning på Drägerhaus-Behnhaus. Vi deles i to grupper.
Kl 12: Tid og frokost på egen hånd. Man kan besøge Günter- Grass -Haus, Buddenbrookhaus eller Willy-Brandt-Haus. Der er lejlighed til at købe det berømte Niederegger Marzipan, inden vi sætter næsen mod færgen og Roskilde.
kl 14: Hjemrejse: afgang med vores bus
kl 16.15: Færgeafgang fra Puttgarden
kl 17: Ankomst i Rødby
kl 19.15: Forventet ankomst Fondens Bro, Roskilde
OBS Der er desværre ingen koncert i Elbphilharmonien den 24/9, men vi vil prøve at få billetter til Staatsoper Hamburg , når de annoncerer program for efteråret.
NB RET TIL ÆNDRINGER FORBEHOLDES
I tilknytning til vores kunstrejse tilbyder vi et foredrag af Mathilde Teglgaard Nielsen om Surrealismen
Sted: Palæfløjen
Dato: 3. september 2025 kl 19-21
Dette foredrag vil blive åbent for alle Kunstforeningens medlemmer. Nærmere beskrivelse og tilmeldings mulighed udsendes senere.
Afrejse Den 23. september kl 7.45 afgang fra Fondens Bro med bussen mod færgen.
Mødetid kl. 7.30
Hjemkomst Den 26 september kl. 19.30 Fondens Bro
Pris: 7.780 kr pr person ved delt dobbeltværelse
Pris: 9.470 kr pr person ved enkeltværelse
Inkluderet
Busrejse 4-stjernet turistbus med fodstøtter, toilet og køkken med kaffemaskine og køleskab fra
Roskilde til Hamburg tur/retur plus færgeoverfart
Delt dobbeltværelse eller enkeltværelse med bad /toilet
3x morgenmad
1x frokost
1x kaffe og kage
2x middag eksklusive drikkevarer
Busrundtur i Hamburg
Entreer og omvisninger
Ikke inkluderet
Rejse-og afbestillingsforsikring
Al anden fortæring og drikkevarer til maden
Entre i Hamborg (valgfrit) i Deichtorhallen, Bucerius Kunst Forum eller Museum für Kunst und
Gewerbe
Entre i Lübeck (valgfrit) til Günter- Grass -Haus, Willy- Brandt- Haus eller Buddenbrookhaus
VÆR OPMÆRKSOM PÅ!
TILMELDING
Der er forhåndsreserveret 14 x dobbelt/twinværelser samt 10 x enkeltværelser
Rejsen er kun for foreningens medlemmer. Max deltagerantal er 35 personer efter først-til-mølle princippet.
Der åbnes for tilmelding torsdag den 27. februar kl. 16.
Ønsker du enkeltværelse så klik her for tilmelding
Ønsker du dobbeltværelse så klik her for tilmelding
Der kan tilmeldes én eller to personer ad gangen. Tilmelding er bindende.
Der oprettes venteliste.
BETALING
Depositum kr 2.000 pr person betales via netbank lige efter tilmelding:
Reg. 2280, konto nr 0381417980 (Husk at skrive ”Hamborg” og jeres navn(e))
Restbeløb betales senest 1. maj. Indbetalingerne kan godt finde sted for to personer samtidigt.
Turledere
Birgitte Leth Sørensen, tlf 6145558 mail: nyborg36@gmail.com
Berit Pallisgaard, tlf 28498516 mail: beritchen@gmail.com