Foredrag om Caravaggio med Lis Nielsen

Onsdag den 8. oktober 2025 kl. 19

Foredrag om Caravaggio ved Lis Nielsen (kun for medlemmer)

Selvom den italienske kunstner Caravaggio levede for 400 år siden, virker hans kunst stadig levende og aktuel. Med sin realistiske malestil og dramatiske lys- og skyggevirkninger brød han med tidligere tiders skønhedsideal, og viser os mennesket på godt og ondt.

Caravaggio selv hørte ikke til de bedste børn. De dramaer, der udspiller sig i hans værker, udspillede sig også i hans eget liv. Et liv, der endte i en gådefuld død, mens han var på flugt og eftersøgt for mord.

Caravaggios kunst rangerer på højde med kunsthistoriens helt store mestre som Michelangelo og Rembrandt. Han gik imidlertid i glemmebogen i det 18. og 19. århundrede. I nyere tid er han blevet genopdaget, og er nu mere populær end nogen sinde.

Men det er som om kendskabet til Caravaggio ikke helt er nået til Danmark. Det vil Lis Nielsen, der er cand.mag. i kunsthistorie, gerne råde bod på med bogen Caravaggio – En rejse i tid og sted.

Foredraget tager udgangspunkt i bogen, der handler om Caravaggios dramatiske liv og hans banebrydende kunst, der blev indledningen til det, vi kalder barokken.


Tid: Onsdag den 8. oktober, kl.19
Sted: Roskilde Kunstforening
Pris: 70 kr.
Tilmelding: klik her
Betaling: Senest 3 dage efter tilmelding på 2280 - 0381417980 skriv dit navn og "foredrag".
Arrangementsansvarlig:  Birgitte Leth Sørensen, nyborg36@gmail.com.