BRYDNINGSTID med Kim Ove Olsen

14.09.24-06.10.24

BRYDNINGSTID med billedkunstner Kim Ove Olsen

Fernisering: Lørdag den 14. september kl. 12.  Åbningstaler: tidligere museumschef på Roskilde Museum Frank Birkebæk

Kunstneraften: Torsdag den 19. september kl. 19-21

Udstillingen: Lørdag den 14 september til og med søndag den 6. oktober 2024.

Åbningstider: Tirsdag til søndag kl. 11 til 15.

Entre: Gratis

Artikel om udstillingen i Sjællandske Nyheder den 11. september 2024 (skal desværre have abbonnement): klik her

Et par stemningsbilleder fra ferniseringen den 14. september 2024:

       

 

Kim Ove Olsen om udstillingen:

"Brydningstid betyder, hvis man slår op i Den Danske Ordbog, ”tid med uro og omskiftelser”.

Brændstoffet til værkerne på min første soloudstilling i 2019 kom fra flere fronter. Et eksempel var Trumps valg til præsident i 2016. En milliardær der vil kæmpe de fattiges og marginaliseredes sag gennem skattelettelser til de rigeste. Et andet eksempel var World Economic Forums årlige møde i Davos, hvor toppen af den globale økonomiske, politiske og nedarvede magt mødes. Flere fløjet ind i privatfly og indlogeret på hotel til 40.000 kr i døgnet. Nogle af emnerne for konferencen var løsning af den globale klimakrise og verdens voksende fattigdomsproblem.

For mig skal kunst først og fremmest handle ”om noget”! Det kan være om den verden vi lever i, om os selv eller om vores opfattelse af verden.

Det var den amerikanske kunstkritiker og filosof Arthur Danto der i 1962 benævnte ”aboutness” (”om noget”) som et must for et kunstværk og at værket skal rumme en ”indlejret betydning”   (”embodied meaning”).

Mine værker handler om min opfattelse af verden. Efter min første soloudstilling i 2019 har brændstoffet været ”de vestlige demokratier under pres” og spørgsmålet om ”samfundets sammenhængskraft”. Begge emner vil med sikkerhed føre til en ”tid med uro og omskiftelse”.

De vestlige demokratier – demokratier i flertal, fordi det har mange forskellige former – er under pres. Helt tæt på er udviklingen i Ungarn, Tyrkiet, Polen, Italien, Tyrkiet og ikke mindst USA. Her ses en begyndende demontering af retssystemet, indskrænkning af pressefriheden og begrænsninger i ytrings-, forsamlings- og demonstrationsfriheden.

Men også bevægelser som ”de gule veste” i Frankrig, AFD i Tyskland, Qanon i USA og mange mange flere, udtrykker folkelig modstand eller skuffelse over hvad demokratiet har bibragt dem.

Man føler sig ikke repræsenteret, og flere retter sig mere mod autoritære/diktatoriske styreformer som et alternativ.

Der består en tæt sammenhæng mellem det pressede demokrati og bekymringen for samfundets sammenhængskraft. Ikke alle kan sidde i toppen at den politiske proces, de økonomiske kræfter eller de religiøse bevægelser – det er klart! Men hvis toppen mister kontakten til rødderne og kun fokuserer på effektivitet, optimering, forøgelse af ydeevnen og egennytte, bliver den sociale kontrakt mellem samfundets forskellige grupper usikker.

Jeg har søgt inspiration i det antikke Grækenland, hvor en væsentlig del af fundamentet for den europæiske kultur blev formuleret. Her udvikles grundlaget for de politiske visioner og styresystemer, videnskab og kunst. Formuleret af lærde, skriftkloge og administratorer med færdigheder i retorik, skrift og læsning. En eksklusiv gruppe der med datidens social-økonomiske struktur ekskluderede slaver, tjenestefolk, mindrebemidlede, soldater osv. Alligevel praktiserede de demokrati – for nogen!

Samtidig har jeg søgt inspiration i Middelalderen, mere præcist i landsbykirkernes kalkmalerier. Her var den katolske kirkes teleologiske billed-ramme (læren om naturens hensigtsmæssige og formålstjenlige indretning (som guds skaberværk)) grundlag for kalkmalerierne. Specielt i sengotikken (1400-1525) blev den udfordret af den gryende protestantiske bevægelse. Men den store udfordring kom fra middelalderens folkelige forestillingsverden. Her var det stadig de farlige kræfter, djævle og dæmoner man skulle værge sig imod eller gå i alliance med. ASA-troen var endnu en komponent. En sand brydningstid rigt illustreret i mange af de 1800 landsbykirkers kalkmalerier. Flere fremstår som store kunstneriske kraftanstrengelser udført af bl.a. den fynske Træskomaler, Kongstedsmaleren, Isefjordsmesteren, Elmelundmesteren m.fl.

Massada