Den årligt tilbagevendende udflugt for vore uundværlige værter og andre frivillige i Roskilde kunstforening gik i år til Sophienholm til udstillingen Fynsk forår. En fantastisk udstilling der viser værker fra 17 tidligere og 17 nuværende kunstnere - medlemmer af kunstnersammenslutningen Den Fynske Forårsudstilling. 

30 humørfyldte og interesserede frivillige deltog i turen, som sluttede med en dejlig frokost i cafeen og gåtur i de smukke omgivelser ved Bagsværd sø. En dejlig dag i godt selskab!