Palæfløjen - Roskilde Kunstforening

EN HELT UNIK KUNSTREJSE - EN UGE TIL NEW YORK

Kunstforeningen inviterer hermed til en kunstrejse af de sjældne: en tur til New York.

Rejseledere
: Nina Carlberg og Jes Nysten

Dette er en første orientering og opfordring, men turen vil indholde:

Fly direkte frem og tilbage til New York med SAS. Vi skal bo på et godt hotel i den fine del af Manhattan - West Upper Side - lige ved Central Park. Med seks overnatninger.
Vi skal bl.a. besøge Museum of Modern Art, Metropolitan Museum, FN-bygningen med den ny-restaurerede Finn Juhl-sal, den danske kirke med udsmykning af Maja Lisa Engelhardt, Ground Zero og et par moderne gallerier.
Byens arkitektur skal vi også studere, bl.a. Mies var der Rohe's skelsættende Seagram Building, Guggenheim bygningen og den spændende nye bygning af den danske arkitekt Bjarke Ingels.
Vi skal ud og sejle rundt om Frihedsgudinden og på tur i Central Park.

Alt dette og et fællesmåltid om dagen og et ugekort til undergrundsbanen er indbefattet i prisen.
Vi kan ikke køre rundt i bus, derfor skal vi køre med undergrundsbanen, men efter en kort introduktion er det hurtigt og nemt.

Derudover vil der blive mulighed for på egen hånd eller i grupper at få arrangeret fx en aften i Metropolitan Operaen, en aften på jazz-klub, en teater-tur på Broadway. Men det aftaler vi ved de aftener, som vil blive afholdt for deltagerne inden afrejsen.
Et udførligt program vil naturligvis foreligge, når deltagerne har meldt sig til.

REJSEN : 2 OKTOBER TIL 9 OKTOBER 2015
PRIS : 12.500 kr
TILLÆG FOR ENKELTVÆRELSE: 1.800 kr

Dette er virkelig et helt særligt tilbud til den pris. Så skynd jer at meld jer til. Der er sat en deltagergrænse på 35 personer.

Julehilsner
Roskilde Kunstforening

 

Afmeld nyhedsbrev