Logo

Kommende udstilling: Minder

Vi udstiller værker af Mogens Suhr Andersen, som er kendt for sine fine akvarelmalerier af Roskildes smukke ejendomme, kirker og udsigter.

Fernisering 20.november kl 17.00.
Udstillingen løber fra 20. november til 16. December 2018 og vises i Karnappen.

Om Mogens Suhr Andersen:
Født: 1928    
Død: 2016

Uddannelse:
Arkitekt, tegner. Uddannet ved Det kongelige danske Kunstakademi, Arkitektskolen.
Mogens Suhr Andersen var desuden medlem af Styrelsen i Nordiska Akvarellsälskappet og Kunstnersamfundet. Desuden mangeårigt medlem af Roskilde Kunstforenings bestyrelse samt medlem af bestyrelsen for Roskilde Musikforening.
Mogens Suhr Andersen har haft et mangeårigt virke som chefarkitekt i Roskilde Kommune.

Udstillinger:
Bl.a. i Palæfløjen med lette, fine akvareller af byens bygninger og miljø. Mogens Suhr Andersen har også udstillet i Køge Kunstforening, Risø, kunstforeninger i Albertslund, Roskilde og Ballerup. Han har derudover haft flere separatudstillinger i Farver Hammers Gård i Roskilde

Mogens Suhr Andersen voksede op i Roskilde og blev oprindeligt uddannet murer, inden han gennemførte en uddannelse til arkitekt på Det kongelige danske Kunstakademi. Efter nogle års virke i det private, blev han i 1960’erne udnævnt til chefarkitekt og leder af arkitektafdelingen i Roskilde Kommune, hvor han bl.a. stod i spidsen for byens omfattende skolebyggeri i 1970’erne. I den sidste del af sin lange karriere, blev han atter privatpraktiserende arkitekt og har som sådan tegnet en række privatejendomme fx på Frederiksborgvej.

I Roskilde blev han ikke mindst kendt for sit store engagement i byens kulturliv, hvor han en lang årrække var bestyrelsesmedlem både i Roskilde Kunstforening og Roskilde Musikforening, samt øste af sin viden på divs. arkitekttur vandringer i Roskilde og København.

I Kunstforeningen bidrog han ved oprettelsen af ”akvarelannualen”, den årlige akvareludstilling og udstillede selv sine fine akvarelmalerier af Roskildes smukke ejendomme, kirker og udsigter. Fra sine talrige kulturrejser kom han ofte hjem med skitsebogen fyldt af tekst, tegninger og akvareller.

Besøg vores hjemmeside - klik her

 

Afmeld nyhedsbrev