INTERNATIONAL UDSTILLING

Transit Berlin

27. april - 26. maj 2019
Kommende udstilling:

TRANSIT BERLIN – en international udstilling i Palæfløjen

SKULPTUR - MALERI - TEGNING - GRAFIK - VIDEO
27. april  - 26. maj 2019.
 
19 kunstnere fra 12 forskellige lande, alle med det tilfælles, at de i kortere eller længere perioder har boet og arbejdet i Berlin, viser deres værker i Palæfløjens stueplan:

Lisa Rytterlund (SE), Hannes og Johannes (SE), Christina Tzani (GR), Erik Weiser (DE), Raquel Algaba (ES), Yumie Yamakawa (JP), Maria Persson (SE), Ivàn Prieto (ES), Jean Baptiste Monnin (FR), Lutz Hellmuth (DE), Oscar Rey (ES), Chloe Grove (GB), Albrecht Wild (DE), Anna M. Kempe (DE), Frank Paul (DE), Ivan Arkhipov (RU), Takuya Kurihara (JP), Simone Hooymans (NL), Martin Gerstenberger (DE).

På 1. sal holdes GRAFIKSALON med endnu flere kunstnere fra hele verden. Her præsenteres alsidige udtryk kombineret med udsøgt teknik. I midten af maj vil grafikudstillingen ændre sig og nye spændende værker vil blive hængt op.

Kunstforeningen ønsker med udstillingen at vise den mangfoldighed og rummelighed, der opstår, når kunstnere med afsæt i forskellige kulturer indgår i en åben og kreativ dialog med Berlins kunstscene.

TRANSIT BERLIN er en udstilling med stor diversitet. Med de mange forskellige materialevalg, temaer, og udtryk vil den overraske og skabe forundring samtidig med, at den vil appellere til beskuerens indlevelse og nysgerrighed.

Alvor og humor vil kunne opleves side om side blandt de mange værker og give anledning til både smil og eftertænksomhed.

Udstillingen er arrangeret i samarbejde med Galleri Heike Arndt i Berlin.

TRANSIT BERLIN er en sanseoplevelse ud over det sædvanlige – en udstilling spækket med interessant kunst og unikke fortællinger fra den enkelte kunstner.

Udstillingsperiode: 27. april – 26. maj 2019

Fernisering: lørdag d. 27.april kl. 12 – 14.

Åbningstale v. historiker og tysklandskender Martin Ejner Olsen Grunz

Kunstnermøde d. 27. april kl. 13 – 14 med 5 af de udstillende kunstnere samt Heike Arndt.

 

Adresse: Roskilde Kunstforening, Palæfløjen, Stændertorvet 3c, 4000 Roskilde

Åbningstider: ti. – søn. kl. 12 – 16

Gratis adgang for alle