ArtMoney

Spændende udstilling

2. juni kl. 11-16 i Kunsthuset Palæfløjen

ArtMoney

 
Spændende udstilling lørdag den 2. juni kl. 11-16 i Kunsthuset Palæfløjen.
 
Kl. 12.00 på denne dag vil ArtMoneykunstner Lars Christian Kræmmer være tilstede og fortælle om fænomenet ArtMoney.
Derudover vil der være mulighed for at købe artmoney fra forhallen i den efterfølgende tid.


Artmoney
er en global, alternativ valuta lavet af original kunst. Kunstnere laver deres egne penge. Butikker accepterer artmoney som betaling. Kunstsamlere køber artmoney som original kunst til en god pris. Velkommen til en verden af innovation og ægte, menneskelige relationer gennem kreativitet!

Ideen med artmoney er, at kunstnere producerer en håndlavet valuta, som kan bruges i almindelige butikker.

At bytte kunst for varer og ydelser er så gammelt som menneskeheden, og kunst er annerkendt som værdifuldt af folk fra alle kulturer. Artmoney introducerer et system, som standardiserer format og værdi for at gøre handel nemt, sjovt og smukt.  

Artmoney måler 12x18 cm og holder en fast kurs på kr. 200. Dette gælder alle kunstnere fra alle sociale baggrunde fra alle lande. Når det handler om artmoney er alle mennesker lige meget værd. (kilde: http://artmoney.org)

Vi har også en lokal artmoneykunstner med, Sten Asbirk, som lige har haft 25 års jubilæum (2017) med sine "kuglefugle", og som i øvrigt netop har fejret sin 70 års fødselsdag.
 
 
Udstillingen henvender sig til alle, herunder også kunstnere og butiksindehavere der ønsker at vide mere om fænomenet ArtMoney - som i øvrigt er gratis at være med i.  ArtMoney er en måde, at få de handlende ud i butikkerne for at gøre deres indkøb her fremfor på nettet.
 
På denne dag vil der være et stort udbud af artmoney kunstværker, herunder også udvalgte værker af Lars Kræmmer og Sten Asbirk. Kunstværkerne / pengene er oplagte gaver  til alle sommerens fester - værtindegaver, konfirmationer, studentergilder, bryllupper osv.