Tidligere

Lisbeth Bonde

afholdt den 2. maj 2018

(Foto Thomas Dahl )

Foredrag om udstillingen Baldersbrønde revisited

D. 2. maj kl. 19-21 i Palæfløjen, Roskilde Kunstforening

Lisbeth Bonde giver først en introduktion til udstillingens tema, herunder til L.A. Rings motivkreds fra Baldersbrønde.
Dernæst til de ti deltagende samtidskunstnere, der med deres kendskab til L. A. Ring, har skabt en række individuelle værker med udgangspunkt i den enkeltes møde med det Baldersbrønde, vi ser i dag.

L.A. Ring (1854-1933) hyldede i sin kunst livet på landet inde som ude. Det er en solidarisk kærlighedserklæring til det på Rings tid så udbredte bondeliv, kort før industrisamfundet tager over. Og dengang Baldersbrønde var en undselig, lille landsby langt fra København.

Herefter introducerer Lisbeth Bonde til de udstillende kunstnere fra vores tid, som af nogle kaldes postindustriel, af andre antropocæn med en henvisning til de miljøødelæggelser, som er en konsekvens af menneskenes rovdrift på naturen i overlevelsens og de materielle fremskridts tegn.  Hvordan ser Baldersbrønde ud i dag, hvor den ikke længere er en landsby med en særlig kerne og enhed og efterhånden er vokset sammen med de omkringliggende byer og i dag vel snarere er blevet en forstad til København? De 11 deltagende kunstnere arbejder alle figurativt og med en særlig interesse for landskabet. De repræsenterer flere generationer. Det drejer sig om Allan Otte, Ivan Andersen, Mie Mørkeberg, Maria Torp, Lise Blomberg, Peter Carlsen, Ahmad Siyar Qasimi, Bjarke Regn Svendsen, Christian Schmidt-Rasmussen og Ulrik Møller.

Lisbeth Bonde er kunstkritiker ved Kristeligt Dagblad, www.kunsten.nu og Bo Bedre. Hun har udgivet flere bøger om samtidskunst. Pt. Skriver hun en bog om den færøske konceptkunstner Edward Fuglø.

 

Tilmelding

OBS. Vi beder om at I tilmelder jer én af gangen.

Deadline er overskredet

 

Begrænsede antal pladser - Medlemmer gratis / ikke medlemmer 80 kr.