Tidligere

Form og fortællinger

Udstillingsperiode fra
1. juli til 29. juli 2017

Historiske og humoristiske fortællinger i Roskilde Kunstforening

Lørdag den 1. juli 2017 åbnede udstillingen Form og Fortællinger



Roskilde Kunstforening viser en livsglad udstilling med to interessante kunstnere, hvis humor og fortællerglæde kommer til udtryk i forskellige materialer og spændende former.

Billedekunstneren Susanne Theas har sit eget unikke og fabulerende billedsprog med en fin streg, hvor hun med gru, humor og sanselighed beretter om historiske begivender. Susanne Thea er inspireret af vikingetiden og har fremstillet flere grafisk billedeserier bl.a. ”De kom fra det dybe blå hav”, der handler om vikingernes færd i Irland og omfatter billeder af Havhingsten fra Glendalough - vikingeskibet der har hjemme i Roskilde. Det er første gang at disse billeder vises for et publikum i Roskilde. Derudover rummer udstilingen udsnit fra serien ”Parafrase over Bayeux-tapetet” (slaget ved Hastings), samt ”Snapshots fra Europa til Orienten”, der bygger på kunstnerens egne oplevelser af H. C. Andersens dagbøger med rejsebeskrivelser.



Keramikeren Nelly Gaskin arbejder med forskellige keramiske teknikker med et naivistisk og humoristisk glimt i øjet. Der åbnes for et varmt og vennesælt keramisk univers, hvor livsglæde og trang til udfoldelse er så blomstrende, at ingen ordinære regler eller rammer kan holde hende tilbage. Hendes univers omfatter dansende næsehorn, hyggelige høns og livsglade kvinder i herlige interiør.

Fernisering lørdag den 1. juli 2017 kl. 12-14 i Palæfløjen, Stændertorvet 3C,  Roskilde

Der er kunstneraften med billedekunstner Susanne Thea tirsdag den 18. juli 2017 kl. 19.
Arrangementet er gratis for medlemmer og koster kr. 40,00 for ikke-medlemmer.

Udstillingsperioden er fra 1. juli til 29. juli 2017.

Åbningstider:

Tirsdag-søndag kl. 12-16

Mandag lukket